Esvagt bygger nyt domicil
ESuccesrederiet overtager bygninger på Dokhavnen og udvider butikken
Det går godt for Esvagt og Esbjerg Havn. Sidstnævnte kan således nu byde velkommen inden for til det store lokale rederi, der har overtaget firmaets IAT's 2.300 kvm. store kombinerede administrations-, lager- og terminalbygninger på Dokhavnen.
Her vil Esvagt fra næste år residere, samtidigt med, at der investeres i opførelsen af en ny administrationsbygning med front mod havnen og havet. Bygningen får (bedre) plads til de pt. ca. 65 ansatte, der udgør administrationen hos rederiet, der i alt beskæftiger små 800 ansatte.
Der er presset plads i de nuværende lokaler på Adgangsvejen 1, der har fået Esvagt til at tage beslutningen. Samtidigt ser man fordele i at samle sine administrative og fysiske aktiviteter (lagerfaciliteter etc.) et sted. IAT har tidligere medlt ud, at man der ønsker at samle sine aktiviteter (C. Breinholt og IAT Base & Energy) under et ved Vestkraftkajen - aktiviteter der i øvrigt også skal udvides.