23948sdkhjf

Eddy Lopez klager over Ekstra Bladet og TV 2

Den tidligere kaptajn Eddy Lopez, der blev holdt som gidsel af somaliske pirater i 838 dage, har klaget over Ekstra Bladet til pressenævnet og klaget til TV 2 over stationens dækning af sagen.
Eddy Lopez, der sammen med Søren Lyngbjørn og fire filippinske besætningsmedlemmer blev taget som gidsler på skibet Leopard den 12. januar 2011, har nu via Søfartens Ledere klaget til pressenævnet over Ekstra Bladets dækning af gidselsagen. Derudover har Eddy Lopez klaget til TV 2 over dokumentaren ”De danske gidsler - mareridtet i Somalia.”
 
”Jeg har det rigtigt dårligt med den udsendelse. Det var ydmygende. Vi skulle græde, og gjorde vi ikke det, fik vi tæsk. Jeg ville ikke have, at mine unger skulle se mig sådan eller min kone og min familie. Det er så frustrerende,” siger Eddy Lopez til Information. 
Talte ikke fri
 
Eddy Lopez mener, at TV 2 ikke har udvist den rette kildekritik i forbindelse med dokumentaren, der blev sendt den 2. maj i år, efter de seks besætningsmedlemmer var løsladt.
 
”Vi blev tvunget til at lave alt muligt lort: smøre gedeblod i ansigtet for at det så ud, som om vi blødte. Det var så ulækkert. Vi blev spurgt af journalisten, om vi talte frit. Hvor dumt kan man spørge? Der stod ti pirater med kalasjnikovs! Jeg tænkte: Hvad tror du selv? Hvis Abdi (TV 2’s freelancejournalist Abdifitah Farayare Gelle) sagde til piratlederen, at jeg ikke ville snakke, hvad tror du så, der ville ske med os?” siger Eddy Lopez.
 
I TV 2’s dokumentar fremstår det, at Søren Lyngbjørn var så syg, at han hverken kunne gå eller stå, men ifølge Eddy Lopez’ klage til TV 2, stemmer det langt fra overens med virkeligheden.
 
Kilde: Information
 
Læs også:
Søfartens Ledere vil rejse erstatningskrav mod Shipcraft
 
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11