23948sdkhjf

Boreplatform til milliardbeløb droppet

Tekniske problemer får Aker Solutions og Statoil til at droppe en ny boreplatform til et milliardbeløb.
Statoil kan nu vinke farvel til de godt 350 millioner kroner, som selskaber har investeret i en ny superboreplatform, der skulle bruges til forskellige brønd- og boretyper. Det skyldes tekniske problemer under udviklingen af boreplatformen. Det skriver norske Teknisk Ukeblad.
 
”Som udgangspunkt anså vi projektet som krævende, men muligt. Fordi det var krævende, var vi enige med Statoil om at gennemføre en fase, hvor vi skulle se på systemkonceptet, inden vi gik ind i byggefasen. Vi har brugt en del tid på systemdefinitionsfasen, og vi så i løbet af denne proces, at projektet ville blive mere krævende end først antaget,” siger Bunny Nooryani, der er kommunikationskonsulent i Aker Solutions til Teknisk Ukeblad.
 
Det nye projekt med at udvikle den nye superboreplatform var anslået til at koste 10 milliarder kroner. Aker Solutions ønsker ikke at fortælle hvilke tekniske problemer, der var skyld i, at projektet blev droppet, men de peger på en særlig udfordring med at udvikle boreteknikker, der både kan benyttes på dybt og lavt vand.
 
Den nye platformstype skulle netop benyttes på både lavt og dybt vand samt til de afsluttende boringer før udvinding og til selve produktionen. Hensigten med den nye platformstype, kaldet Cat B, var at reducere operationsomkostningerne for boringer med op til 40 procent.
 
Kilde: Teknisk Ukeblad
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078