Emma Mærsk: Kaptajnen beskriver uhørt manøvre
Den 1. februar 2013 tog containerskibet Emma Mærsk pludseligt vand ind, og det fik kaptajnen til at lave en hidtil uhørt manøvre i Suez Kanalen
Selv i simulator undgår man en slags manøvrer. Derfor var Emma Mærsks vending i Suez Kanalen på vej sydpå helt sensationel, og kaptajnen fortæller til Maersk-gruppens eget magasin, at al erfaring viser, at et skib på knapt 400 meter ikke kan lave den slags manøvrer.
”Al erfaring viser, at når man kommer fra nord, så kan det ikke lade sig gøre at lave en vending den vej med et skib på størrelse med Emma. Men den nat gjorde vi det,” siger kaptajn Marius I Gardastuvo i et interview til Maersk Post.
Radikal beslutning
Derfor måtte kaptajnen tage den radikale beslutning at forsøge en vending i den nordlige del af Suez Kanalen ved Port Said og rundt om den mindre ø, som udgør midterrabatten mellem den snævre vestligt og den bredere østlige indgangskanal fra Middelhavet, hvorfra der også var adgang til et tilgængeligt kajanlæg.
For næsten fuld fart begyndt Emma Mærsk den 180 graders drejning, som ingen tidligere har gjort. Inde i selve drejebassinet slukkede motoren, og to ankre blev gjort klar til at sikre, at man ikke hamrede ind i terminalen ved svigtende motorkraft.
Som alle ved lykkedes den sensationelle manøvre, som nu uden tvivl vil blive forsøgt gentaget i diverse simulatorer rundt omkring i verden.