23948sdkhjf

Ny Norges-færge på vej mod Hirtshals

Stavangerfjord har forladt sit byggeværft og er nu på vej mod Hirtshals. Borgmester og 100-mands kor vil fejre den nye færges indsættelse på søndag.
Fjord Lines nybygning Stavangerfjord forlod ved midnatstid byggeværftet Bergen Fosen Group i nærheden af Trondheim i Norge efter, at rederiet i går tog formel levering af skibet. I dag tirsdag middag befinder den nye færge sig ud for Ålesund på vej mod Bergen. Her skal Stavangerfjord teste lejer og have en del stores om bord, inden der fortsættes sydover mod Stavanger, Langesund og endelig Hirtshals. Alle steder for at teste lejer og dermed forberede færgens indsættelse søndag aften.

Den første ordinære afgang sker således søndag d. 14. juli kl. 21.00 fra Hirtshals, hvor Stavangerfjord skal gøre sin første rundtur, Hirtshals – Stavanger – Bergen – Stavanger – Hirtshals. Færgen er således tilbage i Hirtshals onsdag morgen i næste uge, hvorefter den har præmieresejlads på Fjord Lines nye helårsrute mellem Hirtshals og Langesund. Her kan nås en dobbelttur, inden der om aftenen igen er afgang fra Hirtshals mod det norske vestland.

Indsættelsen markeres på Hirtshals havn næste søndag med sang fra det 100-mand store kor Klub 99. Hirtshals borgmester Arne Boelt vil også ønske skibet held og lykke på rejsen, mens byens handelsstandsforening byder på Bjesk, den lokale bitter. Redningsskibet Margrethe Gaardboe og museumsskibet Johs. Hejlesen vil begge følge Stavangerfjord ud på det åbne hav.

Søfart bringer et skibsportræt af Stavangerfjord nu på fredag d. 12. juli.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094