Bangladesh-færgen er kommet godt fra start
Med ny dagrekord for antal passagerer og biler og udsigt til et 2013 på niveau med rekordåret i 2006, er Hundested – Rørvig Færgefart kommet godt fra start med Danmarks første færge, bygget i et udviklingsland.
”Forrige lørdag sejlede vi med i alt 1.111 biler og 3.936 passagerer, så vi nu har slået vores hidtidige dagsrekord,” siger Hundested – Rørvig Færgefarts direktør Bo Andersen til Søfart.dk
Hundested – Rørvig Færgefart har dermed haft sin travleste dag nogensinde på ruten over Isefjordens munding, som tidligere i år fik sin længeventede nybygning, færgen Isefjord, der ankom fra byggeværftet i Bangladesh som projektlast 14. april i år. Den nye færge har øget rutens kapacitet, som i de nuværende højsæsonmåneder boostes yderligere med halvtimes drift i begge retninger, muliggjort af rederiets gamle færge Nakkehage, der supplerer den nye færge.
”Den nye færges større kapacitet betyder, at folk på de virkelige travle dage her i industriferien sjældent skal vente mere end en time på at komme med. Tidligere måtte nogle desværre vente op til tre timer,” forklarer Bo Andersen.
Halvtimes drift har længe været normen på Hundested – Rørvig i de travle sommermåneder, men tidligere skete det med den lille Skansehage som supplement til den tidligere hovedfærge Nakkehage.
Bo Andersen forklarer, at rekorden forrige lørdag skal ses i lyset af, at et stort landsstævne for folkedansere sluttede i Hundested den lørdag - den 20. juli. Lørdage er i forvejen ugens travleste dag på ruten, da lejeperioderne i de mange sommerhuse på både Rørvig- og Hundested-siden, oftest også skifter denne dag.
Generelt har Bo Andersen høje forventninger til 2013, som han mener kan nå op på niveau med rutens rekordår tilbage i 2006. Her transporterede det lille privatejede færgerederi i alt 87.975 passagerer og 24.303 biler.
Ruten har ellers i de seneste år oplevet en mindre tilbagegang. Sidste år rundede ruten kun lige 20.000 biler. Den nye færge og optimalt sommervejr gennem det meste af industriferien vækker imidlertid optimismen hos Bo Andersen.
"Ud over vores nye færge, spiller vejret også end da rigtigt meget ind. Jeg vil faktisk sige; gi mig trafiktallene fra en hvilken som helst dag i juli, så skal jeg sige dig, hvordan vejret har været,” siger Bo Andersen. Han fortæller endvidere, at Isefjord har sejlet stort set uden børnesygdomme.

”Selv om jeg godt havde kunnet tænke mig, at vi havde haft måske bare én måned mere til at vænne os til den nye færge, inden højsæsonen gik løs, må jeg sige, at den er kommet rigtigt godt i gang. Forleden have vi dog et mindre problem med airconditioningen. Den slags er udfordrende at makke med, når man har travlt med driften, men det er heldigvis bare småting,” slutter han.
Læs også: