500.000 i bøde til krydstogtskib
Krydstogtskib har betalt bøde på 500.000 kr. for sejllads uden tilladelse.
Hændelsen blev anmeldt til Grønlands Politi. Skibet var sejlet ind i området ved Kejser Franz Joseph Fjord og Kong Oskars Fjord, som ligger inden for grænserne til Nationalparken. Sejlads og ophold i Nationalparken kræver særlig tilladelse, som skibet, med 184 passagerer om bord, ikke havde.
Efter at være blevet kontaktet af Arktisk Kommando sejlede skibet ud af Nationalparken og mod Ittoqqortoormiit, hvortil det ankom den 25. juli. Her blev skibet tilbageholdt af Grønlands Politi.
Den ansvarlige rejsearrangør, som er hjemhørende i udlandet, blev samme dag sigtet for overtrædelse af adgangsbestemmelserne for Nationalparken. Rejsearrangøren fik efterfølgende en bøde på 500.000 kr., som blev betalt med det samme.
Forsvarskommandoen ønsker ikke at oplyse hverken skibets eller rederis navn.