Kändis-motor runder 3000 eksemplarer
MAN Diesel & Turbos L16/24'er runder fornemt salgsmærke
Midt i 90'erne introducerede MAN Diesel for første gang sin nye L16/24'er på et seminar for indbudte marine-motor skribenter i Frederikshavn. Deroppe byggede man i starten de af slagsen, der blev anvendt som hjælpemotorer, mens man i Holbey tog sig af GenSet-modellerne. Nu bygges typen på licens ude i verden, men den har hele tiden været meget populær og har altså nu rundet 3.000 solgte enheder.
Ifølge MAN Diesel & Turbo benyttes l16/24'eren på næsten alle typer skibe og som kraftværksmotorer over hele kloden - fra regnskoven til Arktisk. Den er desuden hyppigt anvendt som testmotor for f.eks. smøreolie og som testenhed på tekniske universiteter. Endelig kan MAN Diesel bryste sig af, at L16/24's nærmest strømlinede design har givet den en designpris med i posen.