23948sdkhjf

Kendte navne på søfartskonference

Filminstruktøren bag "Kapringen" og overlæge Bente Klarlund blandt foredragsholderne på SMMS-konferencen i Nyborg.
Når 2013-udgaven af SMMS-konferencen afvikles i slutningen af august, kan deltagerne komme til at møde prominente navne blandt foredragsholderne.
 
Man kan f.eks. møde folkene bag succesfilmen ”Kapringen” i skikkelse af instruktøren Tobias Lindholm og sikkerhedschef i Clipper Group - Gary S. Porter.
 
Foredraget kommer til at foregår i et auditorium, hvor instruktøren og sikkerhedschefen vil vise klip fra filmen og fortælle den spændende historie bag optagelserne til filmen.
 
Årets tema er Moderne sømandsskab og god forretningsforståelse – sådan ruster vi os til fremtiden med overskriften ”maritim sikkerhed – sundhed og miljø”, og et af de øvrige hovednavne er Dr. Med. Bente Klarlund, overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet.
 
Hun vil bl.a. stille spørgsmålene:
Kan man virkelig spise sig ti år yngre? 
Er sundhed et individuelt ansvar? 
Et fælles ansvar? 
Kan man være sund, når man er til søs? 
 
Deltagerne vil få mulighed for at vælge blandt foredrag og indslag fra ca. 50 oplægsholdere, som vil bidrage med viden inden for sikkerhed, sundhed og miljø, så vi kan blive klogere på, hvordan branchen kan rustes til fremtiden. 
 
De forskellige sessioner i programmer har det til fælles, at de tager emner op, som virksomheden, eller du som ansat i rederiet, kan bruge til at udvikle virksomheden, understreger tilrettelæggerne i oplægget.
 
Konferencen finder sted fra den 26.-28. august.
 
Se hele programmet HER
Tilmelding til SMMS 2013 HER
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078