23948sdkhjf

Senior advisor siger farvel til A2SEA

Kaj Lindvig forlader virksomheden efter 12 år i offshorebranchen.
I løbet af sommeren kunne Kaj Lindvig, Senior Advisor i A2SEA, fejre sin 60 års dag. Og ved udgangen af august måned siger Kaj Lindvig så farvel til A2SEA, en virksomhed, som han i høj grad har sat sit præg på siden opstarten i 2000. Han fortsætter som selvstændig konsulent med tilknytning til A2SEA.
 
Det skriver A2SEA i en pressemeddelelse.
 
I 2001 tog Kaj Lindvig springet til det netop nystartede selskab A2SEA i Fredericia, der ville ombygge to container feeder skibe til offshore vind installationsfartøjer. A2SEA lykkedes med at få ordre på opstilling af de første 80 offshore vindmøller i verden - på Horns Rev ud for Esbjerg i 2002. 
 
Kaj Lindvig var direktør for selskabet frem til 2008, hvor ledergruppen blev udvidet, og Kaj Lindvig forstsatte som salgsdirektør med ansvar for salg, service og forretningsudvikling. A2SEA, der i 2009 og 2010 blev overtaget af DONG Energy (51%) og Siemens Wind Power (49%),  er i dag en virksomhed med samlet over 500 ansatte og en omsætning på mere end 1,2 mia dkk.
 
Sideløbende med sit virke i A2SEA har Kaj Lindvig søgt at præge Offshore Vind-branchens udvikling og har i perioden 2005 til 2013 været i bestyrelsen for brancheforeningen Vindmølleindustrien. Herudover har han fra 2009 til 2013 været bestyrelsesmedlem i Offshore Center Danmark, der nu har fået nyt navn – Offshore Energy.dk. Gennem disse organisationer har han haft mulighed for at præge udviklingen med sit visionære blik og har samtidig i alle årene, fra 2002 været en populær speaker ved såvel danske som internationale konferencer og udstillinger for sektoren.
 
Kaj Lindvig, der oprindelig er uddannet Cand. Merc. fra Handelshøjskolen i Århus, har beklædt flere forskellige ledelsesposter i syddanske virksomheder, inden han i 1995 tiltrådte som direktør for Semco Energi i Esbjerg og bl.a. stod for sammenlægningen af Semco Energi og Semco Marine til Semco Maritime i 1998 og altså i 2001 kom til A2SEA.
 
Der afholdes reception den 22. august kl. 14 – 16 hos A2SEA på Kongens Kvarter 51 i Fredericia.
 
Kilde: A2SEA
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094