23948sdkhjf

Norden 2. kvartal: Plus 4 mio.

Rederiet Norden oplever stadig udfordringer på tørlastmarkedet præsenterer et kvartalsresultat før afskrivninger på fire millioner USD
NORDEN opnåede i andet kvartal af 2013 et driftsresultat før afskrivninger – EBITDA - på 4 millioner USD mod et overskud på 9,6 millioner USD i første kvartal af 2013. Resultat er på linje med forventningerne og bragte første halvårs EBITDA op på 13 millioner USD mod 81 millioner USD for første halvår af 2012.

Rederiet skriver i regnskabsmeddelelsen, at markedet fortsat er udfordrende, ikke mindst inden for tørlast, men der er små tegn på bedring blandt andet i form af et forbedret spotmarked. Første halvårs pengestrømme fra driftsaktiviteter udgjorde 35 millioner USD mod 72 millioner USD året før.

Adm. direktør Carsten Mortensen siger: ”2013 er som forventet et udfordrende år. Efter et brutalt 1. kvartal er indsejlingen dog blevet lidt bedre i 2. kvartal, og denne tendens er fortsat ind i 3. kvartal."

Han tilføjer, at mens raterne er under pres, udnytter rederiet de lave nybygningspriser og fortsætter investeringerne i nye brændstofeffektive ECO-skibe, der vil give en væsentlig konkurrencefordel, når de leveres, og raterne normaliseres.
 
Norden fastholder forventningerne til årets resultat med et EBITDA på koncernniveau
på USD 15-45 mio. 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111