23948sdkhjf

Samsø-færge med LNG Wärtsilä-motor

Wärtsilä skal levere dual-fuel gasmotorer til dansk miljøvenlig færge
Den nye færge mellem Samsø og Jylland bliver udstyret med dual gas-motorer fra den finske industrikoncern Wärtsilä.
 
Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.
 
Wärtsilä, en af den maritime industris førende udbydere af fremdrivningsløsninger og service, skal levere dual-fuel gasmotorer (generatorsæt) til en ny og miljøvenlig dobbeltender færge. 
 
Færgen, der bliver den første gasdrevne færge til en indenrigsrute i Danmark, skal ind på ruten mellem Jylland og Samsø og dermed sørge for transporten af passagerer, biler og lastbiler. 
 
Den nye færge, der er ordret af Samsø Kommune, skal bygges på værftet Remontowa Shipbuilding SA i Gdansk i Polen, og færgen er designet af danske OSK-ShipTech A/S i Aarhus.
 
Færgens hovedmaskineri, der udgøres af fire styk Wärtsilä 20DF dual-fuel gasmotorer, skal køre på flydende naturgas (LNG), og vil have signifikant lavere udledning af emissioner. 
 
Wärtsilä er pionerer bag udviklingen af dual-fuel teknologien, der giver mulighed for et problemfrit skift mellem gas og den traditionelle dieselolie, om nødvendigt. Dette giver færgen en meget høj grad af redundans og dermed driftsikkerhed. 
 
 
Nybygningsprojektet anses som værende et "state-of-the-art” tiltag på at sætte en ny miljømæssig standard for indenrigsfærger, og projektet vil nøje blive fulgt af andre kommuner og statslige organer i Danmark samt i udlandet. 
 
Den nye færge er indtil videre et af de mindste skibe, som er designet med et hovedmaskineri baseret på Wärtsilä’s 20DF motorer. Dog er det den første danske indenrigsfærge specificeret for drift på gas som brændstof. Selve designet og specifikationen af den 100m lange færge er specielt skræddersyet til ruten Sælvig – Hou, og skal opfylde Samsø Kommunes krav om stabil betjening af øens beboere og erhverv deriblandt turismen. 
 
Bunkring af LNG er planlagt til at finde sted i Hou Havn i Jylland, og færgen skal være i drift i efteråret 2014. 
 
»De overordnede prioriteter for ejeren var at opnå den højest mulige grad af driftssikkerhed, men med fokus på miljømæssig bæredygtighed, som bl.a. samlet set at sikre en fortræffelig effektivitet i energiforbruget. Ved at vælge Wärtsilä teknologi vil disse mål blive opfyldt, og vi er glade for at være en partner i dette trendsættende projekt," siger Hr. Aaron Bresnahan, Vice President Sales, Wärtsilä Ship Power, ifølge pressemeddelelsen. 
 
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094