Milepæl nået for Panama Kanal udvidelsen
Levering af fire nye porte til udvidelsen på Panama Kanalen viser projektet er kommet et stort skridt nærmere 2015 målsætningen, siger kanaladministrator. Se også video af ankomsten
Fire store italiensk byggede porte til nye slusekamre på Panamakanalen ankom her til morgen til Panama fra Trieste i Italien på semi-sub skibet STX Sun Rise. Dermed er udvidelsen af en af verdens maritime hovedfærdselsårer et skridt nærmere i færdiggørelse af kanaludvidelsen som skal skabe øget aktivitet og mulighed for markant større skibe i transit.
Udvidelsen af kanalen opgraderer den 77 kilometer lang kanal, åbnet for knapt hundrede år siden i 1914, til at kunne servicere skibe større end det nuværende makismal kapacitet på panamax størrelsen. Forhåbningen er at en udvidet kanal kan tiltrække asiatiske containerskibe på vej mod den amerikanske østkyst, hvor kanalen i dag hovedsageligt fungerer som rute for tørlast og tankskibe.
“Det er et spændende øjeblik for Panamakanalen og ankomsten af de nye porte markerer et stort fremskridt for projektet,” siger Jorge L. Quijano, adminstrator af Pnaman Kanalen, ifølge Dredging Today.
Markant større slusekamre
De leverede sluseporte er bygget af italienske Cimolai SpA og er 57,6 meter lange, 10 meter brede og 30,19 meter høje. De vejer i gennemnit 3100 ton og vil blive installeret i det miderste slusekammer på Atlanterhavs side i det nye tredje ben af Panama Kanalen.
Udvidelsen af Panamakanalen er officielt godt halvvejs gennem projektplanen og de netop leverede porte er de første af i alt 16 porte til de nye slusekamre.
De nye slusekamre vil ifølge de officielle oplysninger fordoble kapaciteten på kanalen og få en længde på 426 meter, bredde på 55 meter og dybde på 18 meter mod de nuværende mål på henholdsvis 320, 33 og 12 meter.
“Med udvidelsen vil vi yderligere forstærke vores position som det maritime og logistiske knudepunkt for Amerika,” siger Jorge L. Quijano, adminstrator af Panama Kanalen.