23948sdkhjf

DFDS går frem i andet kvartal

Omsætningsfremgang og bedre driftsindtjening skyldes øgede fragtmængder fra Nordsøen og mere aktivitet på den Engelske Kanal, skriver DFDS i kvartalsregnskabet
En omsætning på 3.051 millioner DKK mod 2.971 millioner DKK for andet kvartal af 2012 gav et forbedret driftsresultatet – EBITDA – på 307 millioner DKK mod DKK 293 millioner DKK året før.  

Med et overskud før skat på 93 millioner DKK fik DFDS vendt bundlinjen til plus efter første kvartals negative 118 millioner. Sæsonmæssigt er første kvartal traditionelt lavere end andet kvartal og især lavere end højsæsonen i årets tredje kvartal. 

Selskabet skriver at fremgangen primært skyldes øgede fragtmængder på Nordsøen, mens aktiviteten også var højere på den Engelske Kanal, hvor priskonkurrencen imidlertid var tiltagende.

Tilfredshed med resultatet

Driftsresultatet for de øvrige transport- og logistikaktiviteter var som helhed på niveau med sidste år, mens øgede koncernomkostninger, blandt andet afledt af aktiviteter vedrørende virksomhedskøb, reducerede resultatet.

 ”Vi er tilfredse med resultatfremgangen og at det er lykkedes at vende udviklingen på Nordsøen. Vi havde sigtet efter større fremgang, men den uholdbare konkurrencesituation på Kanalen trak resultatet ned,” siger administrerende direktør Niels Smedegaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089