Triple-E fra luften
Verdens største containerskib ligger ved kaj i Aarhus i dag. Søfart.dk var i luften over giganten.
Det 18.200 TEU store containerskib er i Aarhus hele mandag, inden AE10 Asien – Nordeuropa-ruten fortsættes mod Gøteborg med ankomst i morgen tirsdag.
Søfart udnyttede det flotte sensommervejr til at skyde skibet fra oven.
Skibets optræden i Aarhus har i øvrigt pådraget sig enorm opmærksomhed. Især søndag aften var der kæmpe køer af biler med interesserede på vej ud for at få et glimt af kæmpen. Også den til lejligheden indsatte turbåd mellem Pier 4 og containerhavnen havde forrygende tralvt, melder Aarhus Havn.