Yderligere seks pirater dræbt ved Nigeria
Den nigerianske flåde slår til igen overfor piraterne
Kun en par uger efter, at den nigerianske flåde i en aktion dræbte 12 pirater har man i en ny aktion slået hårdt til mod yderligere fem. Det skete, ifølge diverse internationale medier, i en regulær skudduel, der fandt sted ud for kysten ved Calabar - på grænsen mellem Nigeria og Cameroon.
Enkeltheder om aktionen er sparsomme, men tilsyneladende endte en konfrontation mellem flåden og piraterne med, at sidstnævnte begyndte at skyde på flådestyrken, der svarede håndfat igen.
Ud over de nu 18 dræbte pirater har myndighederne i Nigeria tilfangetaget fem formodede pirater. Optrapningen af re-aktionen på det stigende piratproblem ud for Vestafrika kommer bl.a. efter tiltagende international pres på regionens nationer. Herunder ønsket om, at der tillades udstationering af internationale flådestyrker i området - og gives tilladelse til bevæbnede vagter på handelsskibene.