Svenskere får tre-cifret millionbeløb til LNG-projekter
EU støtte for flere hundrede millioner kroner skal sikre udvikling af hele to LNG terminaler på den svenske vestkyst.
De stramme emissionskrav fra 2015 får nu EU til at åbne pengekassen og støtte udvikling af den nødvendig bunkerinfrastruktur. Det skriver organisationen NGVA, som forsøger at fremme udviklingen af natur og biogas som brændstof.
Organisationen informerer at EU har valgt at yde 750 millioner kroner til projekter med fokus på flydende afkølet naturgas – LNG – som et alternativ til de nuværende oliebaserede bunkerfuels.
Af de i alt syv udvalgte LNG projekter, står der Sverige på hele på projektbeskrivelser til en samlet værdi af i alt 450 millioner kroner. Det drejer sig om LNG bunkerinfrastruktur i Lysekil nord for Gøteborg samt en sattelit terminal i Gøteborg havn som skal udvikles sammen med større LNG bunkerfaciliteter i Rotterdam, Holland.
Deles med Rotterdam
EU-midlerne til en mindre LNG terminalen i Gøteborg Havn skal deles med en større ”break-Bulk” facilitet ved det nuværende GATE LNG import terminal i Rotterdam, hvoraf danske DONG energy er medejere. Udover havnene i Rotterdam og Gøteborg er de hollandske selskaber Gasunie og Vopak samt svenske Swedegas partnere i projektet.
Terminalen ved Lysekil, blot 100 kilometer nord for Gøteborg er en del af et overordnet projekt om at implementere effektive og økonomiske løsninger for at møde de kommende svovlkrav i regionen og støtte shipping sektoren i det Baltiske hav.
Udover de regionale islæt fik en række mindre projekter omkring LNG udvikling i det nordlige Spanien og sydlige Frankrig også støtte, mens det største støtte tilfaldt udvikling af et tvær-europæisk projekt som skal sikre de regulatoriske rammer for LNG som et maritimt drivmiddel.