Ny maritim virksomhed på Bornholm
Surveyor-firma skal samarbejde med Aarhus-virksomhed.
Bag varsomheden står Jørgen Brandt, som mange kender som en af Rønne Havns lodser.
Ideen til at starte virksomheden kom efter at Jørgen Brandt i flere tilfælde var blevet anmodet om at løse forskellige opgaver for forsikringsselskaber, rederier og ladningsejere.
Jørgen Brandt er klar til at løse alle opgaver inden for Surveyor.
Samarbejdsaftale med Aarhus firma
Jørgen Brandt har indgået en aftale med virksomheden global Marine Surveyors i Aarhus.
Samarbejdet går begge veje, idet Jørgen Brandt skal løse opgaver for Aarhus-virksomheden på Bornholm. Desuden kan Jørgen Brandt få bistand fra Global Surveyors, hvis det skulle vise sig nødvendigt.
Jørgen Brandt har også forpligtiget sig til at løse opgaver for Aarhus-virksomheden ovre, hvis han bliver anmodet herom.
Erfaringen tæller
Der findes ingen særlig uddannelse for at blive Surveyours. Her er det erfaringen der tæller.
Jørgen Brandt har arbejdet som skibsfører i mere end 20 år, først som styrmand og skibsfører i Rederiet Knud I Larsen. Da Villum Clausen skulle bemandes i 2000, fik Jørgen Brandt et job som skibsfører. Det blev kun til tre år for pludselig dukkede drømmejobbet op, idet jobbet som havnelods i Rønne blev ledigt. Jørgen Brandt blev udvalgt og har de sidste 9 år har han arbejdet som havnelods.
De to havnelodser i Rønne skiftes til en uge med døgnvagt og en uge med frihed. Det giver Jørgen Brandt mulighed for bijobbet som Surveyor.