23948sdkhjf

Udenlandske virksomheder på netværkstogt i Esbjerg

Den internationale offshore vindindustri mødes i Esbjerg til december, når Offshoreenergy.dk inviterer til speeddating for branchen til OWIB-event.
En af de udenlandske virksomheder, der har meldt sig på banen, når Offshoreenergy.dk i samarbejde med Vindmølleindustrien og Esbjerg Erhvervsudvikling for 7. gang afholder eventen OWIB, som i år løber af stablen den 11.-12. december, er den franske mølleproducent Alstom Power, som satser på offshore og derfor håber at udvide sit netværk under OWIB. 
 
Også Japan bliver repræsenteret med Samsung Heavy Industries, som blandt andet producerer møller og vinger. Norske virksomheder har de seneste år været godt repræsenteret på OWIB, og i år er Norges største energiproducent Statkraft på deltagerlisten.
 
Det er essentielt for OWIB, at eventen samler nogle af de store internationale spillere i vindindustrien, forklarer udviklingschef i Offshoreenergy.dk, Morten Holmager. Men der er plads til alle størrelser af virksomheder, understreger han.  
 
”Det unikke ved OWIB er netop, at store og små virksomheder får mulighed for at møde hinanden og hurtigt afklare, om der er grundlag for yderligere kontakt. Mange af de danske små og mellemstore virksomheder inden for branchen, sidder med en specialviden, som udlandet efterspørger, siger Morten Holmager ifølge en pressemeddelelse fra offshorenergy.dk.  
 
  • Fakta
  • OWIB - Offshore Wind International Business2Business - samler vindmølleindustrien hvert år i Danmark. 
  • I år er det dog med en endnu større organisation i ryggen og under det nye navn Offshoreenergy.dk. 
  • I maj slog Offshore Center Danmark, The Alliance for Green Offshore Energy og Green Offshore Center kræfterne sammen og dannede Offshoreenergy.dk. 
  • De samme folk, som har arrangeret OWIB de seneste mange år, står også bag OWIB 2013. 
  • Den nye organisation betyder, at fokus på Renewables er blevet styrket i og med, at Olie og gas og Renewables er blevet sidestillet i hver sin division i Offshoreenergy.dk. 
  • Renewables divisionen har fået sin egen direktør, Morten Basse, der tidligere været leder i eksempelvis Djurs Windpower, Apro Wind, Unistaal og Spectronic og har indgående kendskab til branchen. 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093