23948sdkhjf

Clipper-krydstogtskib til Silversea

Clipper Odyssey skal fra marts 2014 være en del af Silversea Expeditions eksklusive flåde.
Clipper Groups lille 128 passagers og godt 5.000 bt. krydstogtskib Clipper Odyssey skal fra marts 2014 sejle for det eksklusive krydstogtrederi Silversea Expeditions. Det meddeler ISP (International Shipping Partners) i Miami, som bl.a. opererer hele Clipper Groups flåde af i øjeblikket 11 krydstogtskibe.

Clipper Odyssey skal efter en stor opgradering, som skal give skibet fem forskellige kategorier af suiter til at kunne operere i det eksklusive ekspeditionssegment af krydstogtbranchen, indsættes som tredje enhed i Silversea Expeditions flåde.  Her vil Clipper Odyssey ydermere skifte navn til Silver Discoverer. Silversea Expeditions planlægger at anvende Silver Discoverer, som er udrustet med 12 Zodiac-både, til ekspeditionstogter til fjerne destinationer i Mikronesien, Melanesien, Polynesien samt det russiske fjernøsten, Sydøstasien, New Zealand og Australien.

ISP vil fortsat stå for skibets tekniske management, bemanding og hoteldrift, mens Silver Discoverer markedsføres sammen med det øvrige Silversea brand.
Silver Discoverer, der endnu er registeret som Clipper Odyssey, ejes af Odyssey Owner Co., Ltd i Nassau, der består af interesser i Clipper Group-sfæren.
 
Læs også:
Oplagt Clipper-krydstogtskib sikret møllecharter
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062