23948sdkhjf

Stena Bulk går igen nord om Rusland

Det svenske tankrederi Stena Bulk vil i samarbejde med koreanske Hyundai fortage en transport af nafta til Korea via Nordøstpassagen og ser snarligt kommercielt gennembrud for ruten.
Interesse er fortsat stor for sommer-passage gennem de arktiske farvande nord over Rusland. 
Med et samarbejde med den koreanske industri mastodont Hyundai vil det svenske tankrederi Stena Bulk øge aktiviteter på Nordøstpassagen.

Det isklassificerede skib Stena Polaris med en dødvægt på 65.000 ton vil den 15. september forlade havnen Ust Luga i den finske bugt, lastet med 37.000 ton nafta og gå gennem Østersøen, nord over Norge og videre via Nordøstpassagen, som er farbar i perioden juli til slutningen af oktober. Stena Polaris forventes at nå sin sydkoreanske destination i midten af oktober.

Stena Bulk har samme med blandt andre danske Nordic Bulk Carriers set en potentiel brændstofbesparelse ved at vælge den kortere rute nord om Rusland i stedet for den længere sydlige rute via Suez Kanalen. Stena Bulk har over de sidste to år brugt Nordøstpassagen otte gange og har i alt otte skibe med nødvendig isklassificering.

Stort potentiale

”Som mange andre vurderer vi at der kan ske et kommercielt gennembrud på international basis, selvom der stadig er en del udfordringer for at det skal ske i stor skala,” siger Stena Bulk koncernchef Erik Hånell.

Der er kun et begrænset antal fortøjer som har rette isklassificering til at gå nord om Rusland og dertil kommer at enhver sejlads gennem Nordøstpassagen kræver yderligere dokumentation og forsikringskrav samt en påkrævet konvojsejlads med assistance af russiske atom-isbryder. 

Med omkring 45 sejladser gennem Nordøstpassagen i 2012 og et tilsvarende antal forventet for 2013 er den alternative nordlige rute mellem Europa og Fjernøsten stadig meget alternativ sammenholdt med de godt 17.000 skibe som hvert år går i transit gennem Suez Kanalen.
 
Læs også
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063