Dansk Shipping mod Engelsk Shipping: 1-1
De unge vandt og de ældre tabte i den traditionsrige fodboldkamp mellem danske og engelske shippingselskaber
Det årligt tilbagevendende fodboldarrangement mellem en række danske shippingselskaber under Danmarks Rederiforenings Boldklub og et hold bestående af engelske shippinggæster, under navnet Baltic Exchange, blev en festlig og lige affære.
Den unge dansk Young Boys vandt lørdag deres dansk - britiske shippingopgør i Brønshøj ved København med 3-2 på et afgørende mål i de sidste minutter. De ældre Old Boys måtte se sig slået med 2-0.
De danske hold bestod af lang række repræsentanter af mæglere, agenter, advokater, rederier, bunkerselskaber og operatører fra alle dele af shippingbranchen med Copenship, som årets arrangør, i spidsen.
Fadøl i Nyhavn
I alt 51 danskere fodboldspillere og såkaldte VIP’er brugte lørdagen til fodbold sammen med i alt 34 briter.
Arrangement begyndte allerede fredag med sandwich og fadøl i Nyhavn og fortsatte efter kampene lørdag med kanalrundfart, restaurantbesøg og ikke mindst ølløb.
Danmarks Rederiforenings Boldklub - DRFB - blev stiftet af medarbejdere i Danmarks Rederiforening i 1942, men medlemskredsen udvidedes hurtigt til at omfatte shippingfolk fra en bred gruppe rederier og shippingvirksomheder, som i dag tegner medlemskredsen.