Majestæt ved Langelinie
Verdens største containerskib Majestic Maersk ligger nu ved kaj i København.
På onsdag navngiver HKH Kronprinsesse Mary officielt det mægtige skib, og derefter har offentligheden adgang.
Allerede nu har over 40.000 mennesker købt sig adgang til skibet via Billetnet, og man kan komme om bord mellem 10 og 19 frem til på søndag.
A.P. Møller – Mærsk har etableret et 12.000 kvadratmeter stort udstillingsområde på kajen, og man kan få et indblik i den globale containerskibsfart, hvor Mærsk jo spiller en betydelig rolle.