23948sdkhjf

Nybygning til Northern Offshore Services

15. danskflagede transfer- og servicefartøj til svenske Northern Offshore Services. Nybygningen blev leveret på kun godt en måned.
Northern Offshore Services A/S i Esbjerg har taget levering af nybygningen Carrier. En aluminiums katamaran af typen DAMEN Twin Axe FCS 2610, der er det svenskejede rederis anden nybygning i år. Således er den danskflagede flåde nu er oppe på 15 enheder.

Leveringen af Carrier adskiller sig fra normen i forhold til nybygninger ved at være bestilt (”kontraheret”) så sent som i august i år. Dette har været mulig ved, at værftskoncernen DAMEN har en del af deres mange forskellige standarddesigns inden for mindre specialfartøjer på lager som en reel hyldevare.

Carrier og standarddesignet Twin Axe FCS 2610 måler overalt 25,75 m, har en bredde på 10,4 m. Kapaciteten er 12 medsejlende servicefolk, når den anvendes som transfer service-fartøj på en havmøllepark. Det er netop det, Northern Offshore Services skal anvende Carrier til på tysk sokkel med base i Esbjerg.

Tilbage i maj i år tog Northern Offshore Services levering af Advancer fra rederiets mest hyppige leverandør af tonnage, Grovfjord Mek. Verksted i Norge, som indtil videre har leveret seks nybygninger til Northern Offshore Services’ danske rederi. Carrier er rederiets første nybygning fra hollandske DAMEN.

Carrier er andet fartøj af sin type i Danmark, efter rederiet Sea Consult i Marstal tog levering af et lignende DAMEN Twin Axe-fartøj i juli i år.

Læs også:

Hurtig handel bag skibskøb til Marstal-rederi
 
Søfart bringer et portræt af Northern Offshore Services’ danske operation i Esbjerg og deres seneste nybygning i løbet af oktober.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079