Stor simulatorkonference i Svendborg
SIMAC og Maersk Training Center medværter for international konference
med start fra i morgen tirsdag vil de to Svendborg-baserede uddannelsesinstitutioner SIMAc og Maersk Training Center være med værter for en stor international simulatorkonference, der har norske Kongsberg som hovedarrangør. Kongsberg er en af verdens førende producenter af simulatorudstyr. Konferencen løber frem til på torsdag.
Temaet for konferencen er Simulation i verdensklasse - gennem mennesker, teknologi og engagement. Selve konferencen tager udgangspunkt på Hotel Svendborg, men der vil blive arrangeret rundvisninger og demonstrationer af de respektive simulatorafdelinger hos både SIMAC og Maersk Training Center.
Progarmmet omfatter i øvrigt oplæg om læringsmetoder, smulationsløsninger, ny innovation på området og fokus på entreprenørskab. Der forventes ca. 150 deltagere til konferencen.