Bawat klar med nyt system til ballastvandsrensning
Det unge danske firma Bawat A/S har udviklet et nyt såkaldt in-tank system til behandling af ballastvand på skibe.
Ifølge Bawat er deres nye system unikt på flere punkter. Bl.a. sker ballastvandshandlingen, mens skibet sejler til forskel fra de eksisterende såkaldte in-line systemer. Her sker behandlingen, når skibet ligger i havn. Ydermere indgår ikke filtre, uv-stråling og kemikalier i driften. Og så skulle vedligeholdelsen være minimal, oplyser Bawat, der har baseret deres in-tank system på af-iltning og pasteurisering af ballastvandet. Samtidig udnyttes skibets overskudsvarme helt eller delvist til at drive processen.
”Vi besluttede at udvikle et system, som er konkurrencedygtigt på alle parametre - ikke mindst på pris. Det har vi nu opnået. Den løbende drift er nem, og der er næsten ingen vedligeholdelse,” siger Kim Diederichsen, direktør for Bawat A/S, der blev etableret i 2011 med det formål at udvikle nye teknologier til rensning af ballastvand.
Bawats system kommer på et tidspunkt, hvor alle verdens skibe vil blive udsat for et krav om at rense deres ballastvand. I øjeblikket er ballastvand en af de største miljøtrusler i verdenshavene, fordi arter af dyr og planter flyttes med ballastvand til andre steder på kloden og forøver varig skade. Kravet er indeholdt i en bindende konvention inden for rammerne af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), som ventes ratificeret af så mange lande, at den kan træde i kraft senere i år eller tidligt i 2014. Sideløbende hermed er USA's Kystvagt ved at gøre det obligatorisk for skibe, der anløber amerikanske havne, at de skal rense deres ballastvand.
Bawats system er tæt på at kunne blive sendt på markedet efter gennemførelsen af to ud af tre planlagte test om bord på gastankskibet Henrietta Kosan. Testene er led i en samarbejdsaftale med Lauritzen Kosan. Også de landbaserede test er næsten afsluttet - og ligeledes med godt resultat. Til forskel fra mange andre systemer fungerer teknologien uden problemer i alle typer vand - saltvand, brakvand og ferskvand, oplyser Bawat endvidere.
Virksomheden forventer, at systemet certificeres inden for de få måneder, og Bawat forventer derfor at sælge systemet til skibsredere i 2014.
”Vi står foran et gennembrud på et marked, som man nu kan se omridset af, og som vil vokse eksplosivt i de nærmeste år, siger Kim Diedrichsen. Og han anslår, at 60.000 eksisterende skibe skal have udstyr installeret til behandling af ballastvand inden 2023, og hertil kommer nybyggede skibe.
Kim Diedrichsen anslår, at under én procent af verdensflåden i dag er forberedt på de kommende ballastvandskrav. Så han skønner, at værdien af markedet for omstilling af eksisterende skibe alene kan løbe op i et trecifret milliardbeløb i danske kroner.
Ifølge Bawat har potentielle kunder allerede udtrykt interesse for systemet, der blandt andet er rettet mod tankskibe og bulkskibe, som udgør over en tredjedel af den samlede flåde i verden. Samarbejdsaftalen med Lauritzen Kosan indebærer, at rederiet har option på systemet til søsterskibe foruden Henrietta Kosan.
En af grundtankerne i systemet er ifølge Bawat, at teknologien baserer sig på kendte maritime komponenter, hvormed flaskehalsproblemer i forbindelse med produktion og levering kan undgås. Samtidigt kan systemet skaleres op fra små via mellemstore til helt store skibe såsom supertankere uden problemer. Endelig påpeger Bawat, at deres in-tank system i kraft af rensningsprocessen skulle være i stand til at beskytte mod rust i ballasttankene og derved forlænge et skibs levetid.
Kilde: Bawat A/S

Læs også: