Den brandhærgede MSC Flaminia til Aarhus og Munkebo
Selskabet NORD skal fjerne og destruere ca. 25.000 tons affald fra det brandhærgede containerskib MSC Flaminia. Arbejdet udføres i Aarhus og ved Lindø i Odense sammen med Fayard og H.J. Hansen.
NORD, der er specialiseret i håndtering af farligt affald, skal sørge for, at det næsten 300 meter lange containerskib MSC Flaminia klargøres til reparation, inden det igen kan sejle på verdenshavene. Skibet brød i brand på Atlanterhavet i sommeren 2012, og NORD har siden destrueret mere end 30.000 tons forurenet brandslukningsvand.
NORD har fået tilladelse af de danske miljømyndigheder til at modtage skibet og dets last af ca. 25.000 tons affald, der klassificeres som farligt affald på grund af branden.
Affaldet består fortrinsvis af mange almindelige produkter, der har været i skibets lastrum og containere. De er nu klassificeret som farlige, fordi de har været udsat for en brand. En mindre del på ca. 350 tons har hele tiden har været klassificeret som farligt, f.eks. lim, maling og PVC-produkter. Det er den type materialer, som NORD behandler 200.000 tons af hvert år, og som destrueres ved ca. 1100 graders varme og omdannes til energi, der sendes ud i Nyborgs fjernvarmeanlæg.
Noget af den samlede mængde affald er metalskrot fra blandt andet skibscontainere. Firmaet H.J. Hansen er med på opgaven og skal tage metalskottet ud af skibet og genanvende metallet. Den proces sker først ved Aarhus Havn for at mindske dybgangen inden turen går via Odense Fjord til skibsværftet Fayard ved Lindø, hvor skibet kommer i tørdok. Her foregår hovedparten af håndteringen og den midlertidige opmagasinering af affaldet, der over en periode på nogle måneder fragtes på lastbiler til NORD’s højtemperaturovne i Nyborg.
”Vi er tilfredse med, at vores ekspertise igen er efterspurgt i denne sidste runde af en kompliceret miljøsag, der begyndte med en skibsbrand i internationalt farvand. Vi var med i første runde af oprydningen i foråret 2013, da vi opsamlede og påbegyndte destrueringen af forurenet brandslukningsvand. Nu skal resten af forureningen fjernes fra skibet. Derpå kan det sejle fra Danmark til den endelige reparation,” siger Carsten Fich, adm. direktør i NORD, og fortsætter:
”Vi glæder os over at kunne gå sammen med to andre fynske virksomheder om at løse en stor international opgave som denne. Skibsfart er vigtigt for vores handel i verden, og når et skib på denne måde kommer i problemer, er det vigtigt at kunne handle relativt hurtigt, så miljøet ikke lider skade.”
MSC Flaminia skal efterfølgende bugseres til Constanza i Rumænien, hvor det også befinder sig i dag, for endelig reparation, som skal bringe det knapt 12 år gamle skib tilbage i drift.

Kilde: NORD