Nyt dansk-kinesisk maritimt topmøde på vej
Green Maritime Seminar-møde afholdes i København
Et nyt bilateralt seminar med deltagelse af repræsentanter fra såvel Det Blå Danmark som den tilsvarende kinesiske branche skal afvikles 9. december i København med Eigtveds Pakhus (Udenrigsministeriet) som ramme. Seminaret får også deltagelse af højtstående politikere og embedsmænd fra forskellige danske og kinesiske ministerier.
Seminaret skal både give anledning til udveksling af synspunkter og dialog som til præsentation af forskellige produkter. Bl.a. vil det danske Green Ship of the Future komme på dagsordenen.
Det understreges, at man for at deltage skal indgive tilmelding senest 29. november ved henvendelse til Danmarks Ambassade i Beijing v/ Morten Kruse - morkru@um.dk