A.P. Møller-fond donation sikrer nyt bunkermuseum
Arkitektfirmaet BIG skal opføre spektakulært bunkermuseum ved Blåvand
I slutningen af krigen besluttede tyskerne, at der ved Blåvand skulle opføres et særdels slagkraftig bunkeranlæg, der bl.a. skulle udstyres med to tiloversblevne kanoner fra det da ukampdygtige lommeslagskib Tirpitz - to dobbelte 38 cm kanoner, der skulle sikre Esbjerg Havn mod invasionsstyrkerne.
De planer er nu længst vand under Blåvand Fyr, men bunkeranlægget står der (minus kanonerne) altså endnu, men anlægget får nu så mange år efter nyt liv, idet der sideordnet Tirpitz-bunkeren skal indrettes et nyt bunkermuseum med det internationalt anerkendte arkitektfirma BIG Architects som "kunstnerisk ansvarlig".
Bag projektet står Varde Kommune, men det er takket være en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møller Fond til Almene Formål, at projektet nu kan skydes i gang - så at sige.
Hele projektet vil faktisk omfatte tre museer og et særligt udstillingsområde. Oven sande vil kompleksets vartegn komme til at bestå af to store teleskoper, udformet som dobbelte kanonløb, der peger ud mod havet og bl.a. havmølleparkerne.