Kanal-myndigheder selv skyld i forsinkelser
Panama Canal Authorithy gav ikke korrekte geologiske oplysninger, hævder hovedentreprenør
De store og efterhådnen kostbare forsinkelser med udbygningen af Panama Kanalen skyldes fortrinsvist, at kanalmyndighederne ikke tilvejebragte korrekte geologiske data over terrænet i området. Det hævder bl.a. det spanske entreprenørfirma Sacyr, der har hovedentreprisen på den store opgave, der officielt udføres af konsortiet Grupo Unidos por el canal (GUPC).
Alene forsinkelserne med bygningen af det tredje sæt sluser er nu løbet op i ekstraomkostninger på 1,6 mia. USD, og den regning mener GUPC, at kanalmyndighederne skal betale - med baggrund i de påståede datafejl. Mere konkret har fejlinformationerne bl.a. ført til, at der er blevet anvendt forkerte type beton til diverse opgaver.
GUPC truede først med helt at trække sig fra projektet, men har senere modereret tonen og sagt, at man foreløbigt "kun" indstiller arbejdet frem til 20 januar. Frem til da vil de to parter så drøfte sagerne, selv om kanalmyndighederne for sin del officielt har afvist, at der skulle være hold i GUPS's påstande.
Oprindelige var hele udvidelsesprojektet prissat til 5,3 mia. USD og åbning i efteråret 2014, men den tidshorisont er skubbet væsentligt ud i fremtiden. Ligesom prisen er skubbet væsentligt opad.