OW Bunker fortsætter ekspansion
Nyt kontor etableret i Colombia
OW Bunker udvider nu igen sin portefølje af kontorer og datterselskaber ude i verden. Denne gang er det så i Colombia, at selskabet etablerer sig med nyt kontor i havnebyen Cartagena. OW Bunker har i Sydamerika i forvejen kontorer i Brasilien, Chile, Uruguay og Panama.
OW Bunker anser Cartagena for at ligge ideelt til at betjene dels det karibiske marked, dels skibe i passage til og fra Panama Kanalen. Og selv om OW Bunker allerede har en afdeling i Panama, påpeger selskabets CEO, Jim Pedersen, at det er vigtigt at kunne tilbyde sine kunder et leverandørnetværk, der i videst muligt omfang kan tilbyde komplette, konkurrencedygtige og effektive bunkerløsninger. Strategien er i den sammenhæng videre, at OW Bunker opererer globalt men med base i bl.a. stærkt lokalt kendskab - hvilket også afspejler sig i medarbejderstrukturen.