23948sdkhjf

US Coast Guard og Royal Navy i kokainkrig

En fælles operation kastede 1,25 tons kokain af sig på fangstkontoen
I hvad der beskrives som den første fælles internationale anti-smugler operation for US Coast Guards del - i samarbejde med Royal Navy - lykkedes det forleden at snappe fire smuglere og en sending kokain på 1,25 tons i farvandet ud for Den Dominikanske Republik. 
 
Aktuelt havde US Coast Guard taget ophold på Royal Navy hjælpeskibet Wave Knight - medsamt en helikopter - da man spottede en (forventet) smugleroperation i aktion. Smuglerne havde lastet 1,25 tons kokain i en hurtigtgående speedbåd med - formentlig - USA (Puerto Rico aktuelt) som mål.
 
Men smuglerne var blevet spottet fra Wave Knight, hvorfra US Coast Guard-helikopteren lettede og hvorfra man kunne skride til anholdelse af smuglerne, der ellers foraøgte at slippe uden om fælden ved at smide ladningen over bord - forgæves, idet den blev samlet op af den engelske skib. I alt 45 pakker med kokain.
 
Hele operationen beskrives som en ny milepæl i bestræbelserne på at komme den internationale kokainsmugling til vægs. Det sker under regi af den såkaldte Joint Interagency Task Force South. 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093