23948sdkhjf

MARTEC udvider mod offshore

Ny kursusbygning til offshoretræning er netop indviet.
Det maritime og polytekniske uddannelsescenter MARTEC i Frederikshavn udvider i 2014 sin kursusafdeling med et nyt byggeri på Kragholmen.
 
Tirsdag den 4. februar var medarbejderne inviteret til rejsegilde på bygningen, som skal huse fremtidens kurser rettet specielt mod personale inden for den hastigt voksende offshore vindmølleindustri.
 
Direktør på MARTEC, Pia Ankerstjerne, ser frem til at byde vindindustriens medarbejdere velkommen:
”Vi er stolte over snart at kunne tilbyde de kurser og certifikater, som efterspørges af vindindustrien, og som de mange nye medarbejdere i sektoren får brug for. Den nye bygning garanterer en høj standard og kvalitet i vores træningsfaciliteter og sikrer, at vi løbende kan tilpasse os industriens behov og ønsker,” sagde direktøren ved indvielsen ifølge en netop udsendt pressemeddelelse.
 
De nye kurser følger standarden sat af industrien selv i regi af Global Wind Organisation (GWO).
 
Samtlige kurser vil kunne ses på www.martec.nu og forventet opstart for kurserne er april 2014.
 
MARTEC driver i forvejen en omfattende kursusvirksomhed, hvor især Basic Offshore Safety Course (BOSC) har vokset eksplosivt i 2013. Samtidig får bl.a. de maskinmesterstuderende på MARTEC tilbudt en række kursuscertifikater, som led i deres ordinære uddannelse.
 
Kilde: MARTEC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078