23948sdkhjf

Skibsfarten som dansk fokusområde i USA

Eksportrådet søsætter en række vækstinitiativer i USA, herunder på shippingområdet.
Det amerikanske marked er allerede stort for danske rederier, idet det internationale søtransportmarked er liberaliseret. Danske rederier sælger tjenesteydelser til amerikanske kunder for over 50 mia. kr. om året.

For at udnytte det danske potentiale i verdens største økonomi endnu bedre, lancerer Udenrigsministeriet – Eksportrådet nu en handlingsplan med 23 konkrete vækstinitiativer for dansk erhvervsliv i USA som sådan. Ét af dem handler om Danmarks største eksporterhverv, shipping.

"USA er på vej frem igen og er et stort og meget interessant marked for danske rederier. Det er derfor positivt med politisk fokus i form af en strategi," siger afdelingschef i Danmarks Rederiforening Jacob K. Clasen.

Som følge af strategien vil man blandt andet kortlægge nye muligheder på shippingområdet i USA, herunder for udbygning af havne og terminaler og inden for transport af energi. Desuden skal de danske kompetencer på shipping-området og Det Blå Danmark markedsføres i USA.

Danmarks Rederiforening forventer desuden på baggrund af analyser foretaget for Udenrigsministeriet, at den frihandelsaftale mellem EU og USA, som forhandles for tiden, kan øge eksporten af maritime serviceydelser til USA med 5-10 mia. kr.

Som led i at sikre dansk vækst har den danske ambassade i Washington pr. 1. januar 2014 ansat en maritim attaché.

Kilde: Danmarks Rederiforening

Læs rapporten fra Udenrigsministeriet – Eksportrådet her

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079