23948sdkhjf

Historisk godt årsregnskab på havnen i Rønne

Rønne Havn A/S præsenterer det bedste årsregnskab til dato. Årsagen er en ny forretningsstrategi kombineret med strukturændringer, der har givet vind i de økonomiske sejl.
Årsregnskabet for Rønne Havn i 2013 er med et overskud på 6,5 mio. kr. historisk godt. Dette skyldes ikke mindst implementeringen af en ny forretningsstrategi, der har til formål at udvikle Rønne Havn og i højere grad at fokusere på erhvervsaktivitet.

Til trods for det positive resultat maner Bestyrelsesformand Thomas Thors dog til besindighed.

“Resultatet er godt i forhold til tidligere år; men det er stadig ikke fuldt tilfredsstillende” forklarer Thomas Thors og uddyber,

“Vi står i fremtiden overfor en række udfordringer i forhold til at udvikle havnens infrastruktur for at kunne modtage fremtidens større og større skibe og har derfor et behov for en betragtelig økonomisk vækst dels for at nedbringe selskabets store gæld og dels for at opbygge en stor anlægskapital. De øvrige danske havne af Rønne Havns størrelse har igennem de sidste ti år været i gennem tilsvarende tiltag. Vi er først nu begyndt."

Det øgede erhvervsfokus på Rønne Havn kommer det bornholmske samfund til gavn. Bornholms Regionskommune –  hovedaktionæren bag aktieselskabet Rønne Havn - har defineret den overordnede rolle for selskabet som værende forudsætningsskaber for Bornholm.

“Antallet af skibe, der anløber Rønne Havn, og omfanget af aktiviteten på havnen afspejler sig direkte i den øvrige økonomi på Bornholm. Derfor er det vigtigt, at bestyrelsen stiller ambitiøse krav til den økonomiske udvikling af selskabet," siger Thomas Thors.

Det er både et ansvar og en udfordring, som Rønne Havn er klar til at påtage sig, Thomas Thors forklarer:

 “Både medarbejdere og ledelse er fuldt bevidste om det store ansvar, Rønne Havn A/S har for Bornholms fremtidige udvikling. Årets resultat - og det faktum, at det er lykkedes at nedbringe gælden med godt 20 mio. kr. på trods af et fald i kerneomsætningen på omkring 2 mio. kr. - bør opfattes som et lille, men vigtigt skridt på vejen”.

  • Fakta:
  • Overskud i 2013: 6,5 mio. kr. Forventet overskud i 2013: 2,9 mio. kr. I 2014 forventes et overskud i samme niveau som resultatet for 2013.
  • Rønne Havn overgik i 2003 fra at være en såkaldt delvis kommunal selvstyrehavn til at være et selvstændigt delvist kommunalejet aktieselskab. Rønne Havn A/S beskæftigede gennemsnitligt 28 medarbejdere i 2013 og ejes af Bornholms Regionskommune samt LO- sektion Bornholm og DI-Bornholm.
  • Rønne Havn A/S har ifølge selskabets vedtægter til formål at skabe værdi for det bornholmske samfund og være en af forudsætningsskaberne for udvikling af Bornholm.

Kilde: Rønne Havn

Læs også:
Rønne Havn vil tiltrække havmølleprojekter
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078