Det Blå Danmark med statsministeren til Asien
Det Blå Danmark deltager i erhvervsfremstød til Japan og Sydkorea denne uge.
Danmarks Rederiforening og brancheforeningen Danske Maritime deltager i et af de største danske erhvervsfremstød til Asien nogensinde, hvor de danske erhvervs- og politiske relationer er på dagsordenen.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt er spydspids for delegationen, som fra mandag den 3. til fredag den 7. marts er i Japan og Sydkorea.
I Sydkorea vil Danmarks Rederiforenings direktør, Anne H. Steffensen, deltage i det fjerde møde om Korean-Danish Green Growth Alliance og tale ved et Marine, Offshore og shippingseminar.
Seminaret, der har over 100 tilmeldte deltagere, omhandler grønne maritime løsninger og sikkerhed i offshore samt mulighederne for øget samarbejde mellem danske og koreanske maritime virksomheder.
Seminaret, som åbnes af statsminister Helle Thorning-Schmidt og moderes af direktør for Søfartsstyrelsen Andreas Norseth, er arrangeret af Danske Maritime i samarbejde med den danske ambassade i Seoul, Danmarks Rederiforening og Eksportforeningen.
Den japanske økonomi er sammenlagt større end alle BRIK landene tilsammen, og med 125 millioner mennesker har Danmark et større eksport potentiale, end de nuværende næsten 11 milliarder vi eksporterede til Japan for i 2013.
Kilder:
Danmarks Rederiforening
Danmarks Statistik
Danske Maritime