De unge mennesker skal på havet
Maritim uddannelsesdag for unge i Hvide Sande den 11. april 2014.
Der er job at få lokalt, man skal bare være opmærksom på det, og det skal uddannelsesdagen få de unges øjne op for.
Derfor arrangerer flere virksomheder og foreninger i Hvide Sande til uddannelsesdag i Hvide Sande. Den 11. april bliver 120 studerende fra lokale ungdomsuddannelser i Ringkøbing, Tarm og Skjern inviteret til at høre om de arbejdspladser, der eksisterer i dag i lokalområdet, og hvilke der skabes i fremtiden.
På uddannelsesdagen kan de unge mennesker blandt andet opleve, hvad der kræves for at blive fisker, hvad en speditør laver, og om hvad man egentlig laver som vindmølleoperatør.
Det drejer sig ikke kun om tør teori, man får også mulighed for at sejle med redningsskibet Emilie Robin og prøve en hurtigtgående offshore crewbåd.
Hvis man ikke har fået meldt sig til i tide, har man mulighed for at deltage i arrangementet igen søndag den 13. april, hvor der afholdes Hvide Sande Åben Havn, men her er er åbent for alle, og man skal ikke tilmelde sig på forhånd.