23948sdkhjf

Ambitiøse planer på havnekonference

Danske Havne vil sætte havne på den politiske dagsorden.

 
Når Danske Havne afvikler konferencen “Europas bedste havne” i Grenaa, har organisationen høje mål for fremtiden.

“Det er Danske Havnes ønske, at regeringen, med transportministeren i spidsen, løfter havne og nærsøtransport op i politisk prioritering. Havne er vigtige for dansk erhverv. For fastholdelse og tiltrækning af nye virksomheder. Søvejen kan være svar på mange af fremtidens transportudfordringer. Derfor er det nødvendigt, at havne og søvejen er højt på den politiske dagsorden. Danske Havne sætter på Havnekonference 2014 fokus på, at havne kan blive endnu bedre. Vi tror faktisk på, at de danske havne har potentialet til at blive Europas bedste. Men det kræver meget at nå i mål. Af havnene. Af politikerne. Af kunderne. Det vil vi diskutere sammen på havnekonferencen” siger formand Uffe Steiner Jensen forud for konferencen “Europas bedste havne” ifølge en pressemeddelelse.

Danske erhvervshavne har haft succes de senere år. Men de vilkår, havnene arbejder under, er under pres. Fra 2015 kommer der eksempelvis nye krav til skibsbrændstof. Det vil ifølge Danske Havne forvride konkurrencen til fordel for transport på vej. 

EU kaster store beløb i europæiske transportruter, hvor tog skal køre fra syd til nord. EU bevilger enorm støtte til havne i Middelhavet. De havne håber at få gods fra Fjernøsten ind til deres havne. Herfra kan det transporteres med tog til Nordeuropa. Hvis det sker, bliver nordeuropæiske havne hårdt ramt, fordi skibsfarten ikke bruges fornuftigt.  
 
Transportminister Magnus Heunicke er til stede på konferencen og fortæller om regeringens ambitioner for danske havne. Partiernes ordførere deltager, og ikke mindst deltager en lang række havneledelser og bestyrelsesmedlemmer samt havnenes samarbejdsparter. 
 
”Europas bedste havne” finder sted i Grenaa den 1.-3. april 2014. 

Den 1. april går turen til Anholt Vindmøllepark. 
Den 2. og 3. sættes skarpt på visionen om, at de danske havne skal være Europas bedste. 

Program og tilmelding LINK

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094