23948sdkhjf

Semco Maritime konsoliderede sin position i 2013

Mindre tilbagegang hos Semco Maritime på trods af fortsat stærkt offshore marked.
Semco Maritime oplevede et mindre fald i omsætningen til 2.3 mia. kr. fra et historisk højt niveau på 2.4 mia. kr. i 2012. Udviklingen kan i vid udstrækning henføres til et lavere aktivitetsniveau som følge af vigende efterspørgsel på flere af koncernens markeder. Indtjeningen (EBITDA) udgjorde 84 mio. kr. mod 129 mio. kr. året før svarende til en EBITDA-margin på 3,6 pct. mod 5,3 pct. i 2012.

De seneste to års markante vækst aftog således i et 2013, som blev præget af konsolidering. Semco Maritime tilpassede i årets løb de faste omkostninger til det lavere aktivitetsniveau. Der var fortsat fokus på at optimere arbejdsprocesser på tværs af koncernen og udbygge systemunderstøttelsen af forretningen.

”Vi skal være kundernes klare førstevalg i vores branche, og vi har derfor arbejdet målrettet med at øge kvaliteten af vores løsninger og forbedre serviceniveauet. Selvom vi over de seneste tre år har løftet omsætningen med mere end 80 pct. og indtjeningen med 155 pct., er vi ikke tilfredse med årets resultat, som ikke levede op til sidste års rekordniveau. Markedsudsigterne er fortsat positive, og vi skal styrke vores processer, konkurrenceevne og forholdet til kunderne, så vi kan fortsætte ad vækstsporet i de kommende år,” siger Steen Brødbæk, CEO i Semco Maritime.

Koncernen har de seneste år skabt stærke resultater gennem strategien ”First Choice 2015” og fortsætter indsatsen for at tiltrække og fastholde kunder og medarbejdere samt sætte standarden i branchen.

”Vi har skabt et solidt fundament for vækst og intensiverer indsatsen for at udvikle virksomheden og løfte resultaterne til det næste niveau. Strategien og vores målsætning om at overgå kundernes forventninger og blive deres klare førstevalg er uændret,” siger Steen Brødbæk.

Semco Maritime forventer stigende aktivitet i 2014 som følge af fortsat vækst i det globale energimarked, og koncernen forventer på den baggrund at øge både omsætning og indtjening.

Efter regnskabsårets afslutning har Semco Maritime styrket koncernens markedsposition gennem indgåelsen af et strategisk partnerskab med Cromarty Firth Port Authority om at tilbyde kunder adgang til opgradering af rigs på Skotlands førende maritime faciliteter i Invergordon. Derudover meddelte Semco Maritime i april, at koncernen køber den norskbaserede brand- og sikkerhedsvirksomhed Inmaco med aktiviteter i Nordeuropa, Australien og Korea.

Kilde: Semco Maritime
 
Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11