Udnævnelse hos Dan-Bunkering (Singapore) Pte. Ltd.
Morten Tranberg Mortensen, der for nyligt blev ansat som Sales Manager i Dan-Bunkering (Singapore) Pte. Ltd., er pr. 1. maj blevet udnævnt til Managing Director i selskabet.
Morten Mortensens har sammenlagt mere end 20 års erfaring indenfor salg og indkøb på højt niveau, og han har de seneste 9 år været ansat hos en af verdens førende rederier, hvor han har haft adskillige ledende stillinger. Udover sin store erfaring har Morten Mortensen til stadighed udviklet og uddannet sig indenfor salg, markedsføring, forhandlingsteknik og ledelse, og han var dermed en oplagt kandidat til at overtage ledelsen af de 16 tradere og administrative medarbejdere, der udgør dette for gruppen særdeles vigtige selskab.
Med Morten Mortensen ved roret ønsker ledelsen i Dan-Bunkering at styrke og udvide sine aktiviteter i området.