Professor ser på søfolks arbejdsmiljø på skibe
Interaktive teknologier, der kan gøre arbejdet sundere og mere sikkert, testes lige nu på søfolk, skriver Magasinet Arbejdsmiljø.
Det er, hvad fremtiden for interaktive teknologier muligvis byder på, skriver Magasinet Arbejdsmiljø, der henviser til M.C. Schraefel, professor i Computer Science and Human Performance ved University of Southampton i England.
Hun er en af hovedtalerne ved Wellbeing at Work-konferencen, der finder sted fra den 26.-28. maj i København.
Ifølge professoren er interaktive teknologier stadig i deres vorden, når det gælder om at forstå, hvordan de bedst muligt kan anvendes til at hjælpe folk med at arbejde, bevæge sig og indgå i deres arbejdsmiljøer, så de kan yde mere og får bedre livskvalitet.
Potentialet er ifølge hende stort. For tiden ser hun på søfolks arbejdsmiljø på skibe.
“Det er et meget mærkeligt miljø for de fleste. Man er på havet i lange perioder, og man arbejder og sover samme sted. Mandskabet ser på instrumenter og endeløst vand og bliver distraherede og trætte. De har lange perioder, hvor aktivitetsniveauet er lavt, og samtidig har de korte, men intense perioder med meget hårdt arbejde. Træthed er derfor en af de store arbejdspladsudfordringer,” forklarer M.C. Schraefel ifølge Magasinet Arbejdsmiljø.
Problemet er, at når søfolkene bliver trætte, så risikerer de at begå fejl. Det kan føre til ulykker, der rammer dem selv, andre eller går ud over godset om bord på skibet.
“Vi ved, at der er et problem. Spørgsmålet er, om teknologi kan spille en rolle i at støtte søfolkene ved for eksempel at overvåge deres arbejds- og søvnrutiner, så vi kan gøre det nemmere for dem at plan- lægge og optimere deres performance på nøgletidspunkter. Kan vi forsyne dem med informationer, som gør, at de kan tilrette deres søvn og næring? Og kan vi bruge informationer fra målingerne af søfolkene til at hjælpe ejere og ledere med at skabe bedre arbejdspladser om bord på skibene? spørger M.C. Schraefel.
På nuværende tidspunkt indsamler de fleste interaktive teknologier simpelthen blot data. Og kun få af virksomhederne bag teknologierne er ifølge M.C. Schraefel villige til at dele disse data til forskningsformål.
En anden udfordring er ifølge hende, at teknologierne ikke er specifikke for kontekster. For eksempel kan der være forskel på at bevæge sig 10 km for en sø- mand og for en sygeplejerske, og det tager teknologien ikke højde for. Modtageren af informationerne, dvs. dem der bliver målt, skal også vide, hvad de skal bruges til. Skal de for eksempel sove mere, spise mere spinat eller bruge mere tid sammen med vennerne?
“Fundamentalt bliver vi nødt til at definere, hvad sundhed og velværd er. Vi bliver nødt til at lægge teknologien til side et øjeblik og overveje, hvad det kræver af os at være sunde. I vestlig kultur er det at være sund unormalt, fordi normalen er at være overvægtig, stillesiddende og have en eller anden form for kronisk smerte – selv i Danmark. At skulle hjælpe en med at blive sund når man tænker på, at det bety- der, at man går imod normalen, er derfor meget at forlange af interaktiv
teknologi, forklarer M.C. Schraefel.
Kilde: Magasinet Arbejdsmiljø
