EU: Filippinsk standard er hævet
EU-Kommissionen vurderer, at de filippinske myndigheder har hævet standarden på landets søfartsskoler.
Det skriver Danmarks Rederiforening på sin hjemmeside.
Dermed anlægger EU en mere pragmatisk tilgang til de uddannelsessystemer og den måde, man andre steder i verden driver søfartsskoler på, og det er positivt, mener Danmarks Rederiforening. For filippinere er dygtige søfolk.
”Vi mener, at det er helt afgørende at finde en løsning, så danske rederier fortsat kan benytte sig af filippinske søfarende, der udgør den største gruppe af udenlandske søfarende på danske skibe. Vi er derfor glade for, at der ser ud til at være begyndt en mere pragmatisk proces fra EU-side,” siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening Pia E. Voss.
Kilde: Danmarks Rederiforening