23948sdkhjf

Svitzer får kontrakt i Barbados

15-årig købs- og tilbageleasingsaftale på to bugserbåde indgået mellem Svitzer og Barbados Port Inc.
Svitzer og Barbados Port Inc. har indgået kontrakt om bugseringsservices for en 15-årig periode. Aftalen betyder, at Svitzer køber og tilbageleaser to bugserbåde i Bridgetown Port i de næste 15 år. Aftalen er med til at styrke Svitzers tilstedeværelse i det caribiske marked. Det meddeler Svitzer i dag i en pressemeddelelse.

Ud over købs- og tilbageleasingsaftalen, forpligtiger Svitzer i kontrakten sig ligeledes til at uddanne et antal trainees fra havnen på skibe i Mærskgruppen, som Svitzer selv er en del af.

”Vi er glade for aftalen med Barbados Port. Vi ser den som et partnerskab, hvor den lokale ekspertise bliver kombineret med Svitzers globale og regionale tilstedeværelse – noget som vil gavne begge parter,” siger Martin Helweg, Regional Managing Director for Svitzer i Americas-regionen.

Kilde: Svitzer

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078