Kommentar: ”Hellere lille og vågen..” gælder også i EU
Danske Europa-parlamentarikere og interesseorganisationer har overraskende stor indflydelse på EU’s politik. Det gælder fx inden for skibsfarten.
Både som medlem af Europa-Parlamentet og som interesseorganisation bør man altid være vågen og fremme i skoene og sikre, at ens tilgang er tidsvarende.
Strudsementaliteten kan måske være komfortabel, men er langt fra effektiv på lang sigt. Navnlig ikke i takt med, at EU er vokset og som følge heraf nu lovgiver mere om menneskers liv og velfærd.
Det skriver Simon C. Bergulf, Danmarks Rederiforenings sekretariatschef i Bruxelles og Ole Christensen (S), medlem af Europa-Parlamentet herunder af Beskæftigelsesudvalget, i en kommentar på Danmarks Rederiforenings hjemmeside.
På europæisk plan vurderes skibsfarten at stå for tæt på 600.000 direkte arbejdspladser og 2,3 millioner indirekte arbejdspladser. Denne sektor bidrager med €145 milliarder til EU’s BNP og opererer 40 pct. af verdenens tonnage.
Inden for skibsfarten har mantraet altid været ”internationale regler, internationale regler, internationale regler” og med rette. Ingen anden industri er udsat for samme globale pres og konkurrence. På europæisk plan har skibsfarten også dyrket denne model og ofte forsøgt at holde EU væk fra regional lovgivning på maritim transport.
En førende region
Men over de seneste 10 år har udviklingen taget fart i Bruxelles. En udvidelse til 13 nye medlemslande samt Lissabontraktaten fra 2007 har betydet, af EU-institutionerne er gået fra at regulere standarder og tekniske forhold til at vedtage lovgivning om blødere emner som CSR eller miljø og sociale forhold – ikke mindst for de søfarende.
Man kan mene mange ting om denne udvikling, og der hersker sandelig også en del myter om lovgivningens tilblivelse i de dystre korridorer ”dernede i Bruxelles”. Faktum er, at EU-institutionerne over det seneste årti har formået at opbygge en konkret lovgivnings-værktøjskasse, som har betydet, at Europa generelt bliver anset som en førende region på mange områder, hvad angår social- og sundhedspolitik, udviklingspolitik, miljø- og klimapolitik, arbejdstagerforhold osv.
Danmark er kun ét land blandt 28, vi har 13 medlemmer ud af Europa-Parlamentets 751 og 7 stemmer i Rådet ud af 352. Kan vi reelt gøre en forskel? Svaret er ikke et simpelt ja eller nej. Det kommer meget an på, hvilke emne der drøftes. Inden for skibsfarten ligger Danmark i den europæiske top tre, og derfor bliver der lyttet. Men der er også mange andre eksempler, hvor den danske eller skandinaviske model er rettesnoren for EU-lovgivning. ”Comply or explain”-princippet for god selskabsledelse er basis for EU-systemets tilgang til området, sikkerhedsreglerne for offshore-platforme i Nordsøen er basis for EU’s direktiv, og generelt er den danske sociale dialog sat frem som en inspiration for andre lande og EU’s egne sociale parter.
Dansk aftryk på EU-regler
På den måde har Danmark på mange områder mere indflydelse i EU, end vores størrelse som udgangspunkt berettiger os til. Men selvom indflydelsen er berettiget, kommer den ikke af sig selv. Tværtimod kræver den hårdt arbejde – blandt andet fra konstruktive danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
I Parlamentets Beskæftigelsesudvalg er Danmark på nuværende tidspunkt repræsenteret af en enkelt parlamentariker. Det er her, der arbejdes for, at der i EU-reglerne tages højde for den særlige danske model, og at der hele tiden holdes et klart fokus på, at EU-samarbejdet i sidste ende skal være til gavn for alle de europæiske lønmodtagere, som hver dag trækker i arbejdstøjet og får hjulene til at køre rundt. Det gælder både for ansatte i skibsfarten og mange andre brancher, der alle har gavn af ordentlige europæiske standarder og EU-regler, der fremmer deres rettigheder som arbejdstagere. Det samme har danske arbejdsgivere, som ikke har nogen interesse i kaotiske forhold på arbejdsmarkedet.
Over de seneste år har dansk skibsfart haft stor gavn af EU’s instrumenter. Ikke mindst i kampen mod pirateri, hvor EU råder over diplomatiske, militære, handelsmæssige, udviklingsmæssige og juridiske midler. Det er ganske unikt for en international organisation. En øget koordinering af EU’s anti-pirateri-indsats har således været afgørende for at bekæmpe pirateri i Adenbugten på vand og land.
EU’s internationale arbejde på handelsområdet er også et positivt eksempel. Alt imens WTO træder vande, har EU fortsat sin ambitiøse dagsorden på frihandels- og investeringsaftaler. Korea, Singapore, Malaysia, Vietnam, Mercosur, USA, Canada, Kina, Japan og Indien er blot nogle eksempler blandt mange. Disse aftaler øger international handel og gavner begge parter. De gavner selvfølgelig også skibsfarten, da op mod 90 pct. af alt gods transporteres til søs. Derudover bør man understrege, at der er forbavsende god adgang til forhandlingsteksterne online, og at Europa-Parlamentet nu har fået direkte adgang til forhandlingerne samt vetoret. Det er positivt. For holdbare og ordentlige regler udformes nu engang bedst i et politisk miljø med god demokratisk kontrol og indflydelse.
EU kan lægge pres på andre
For skibsfarten og branchens mulighed for at bidrage til udvikling og vækst i den europæiske velfærd, er internationale regler stadig et ”must”, men vi bør ikke være bange for at bruge EU for at nå dem, sætte pres på andre regioner og fremføre vores interesser. Efter valget den 25. maj vil danske rederier fortsat ikke stikke hovedet i sandet og vente. Vi vil være der, hvor beslutningerne bliver taget, og vi vil sætte vores fingeraftryk på dem. Det afspejler også vores støtte til den fælles europæiske patentdomstol.
Danske MEP’ere spiller en afgørende rolle. Deres tilstedeværelse og arbejdsindsats i de største europæiske partier, hvor kompromiserne bliver fundet, er væsentlig. Hvis man skal gøre sin indflydelse gældende, handler det nemlig om at være med der, hvor beslutningerne træffes. De danske Europa-parlamentarikere, der mestrer denne disciplin, har stor indflydelse på den lovgivning, som vedtages i EU. Derfor bliver resultatet af det kommende valg også afgørende for, i hvor høj grad det europæiske samarbejde i fremtiden skal inspireres af og tage højde for danske erhvervsinteresser og arbejdstagere. De har alle gavn af et velfungerede EU, der både vægter jobskabelse, konkurrenceevne og ordnede forhold for lønmodtagere.
Kilde: Danmarks Rederiforening
