23948sdkhjf

Fra Helgoland til Hormutzstrædet med krigskibenes Formel 1

Den 28. maj åbner Fregatten Jylland en ny særudstilling, som belyser Danmarks rolle i verdenshistorien gennem 150 år.
Der er sket meget siden ordrerne lød gennem råber-tragten på vejrdækket til de matroser som trak i tovenderne og sad på riggen.

Det kan ses på den nye udstilling, der åbner på Fregatten Jylland den 28. maj 2014. Her vil man blandt andet kunne opleve landets ældste bevarede, den hurtigste og den allernyeste fregat, på udstillingen, hvor udvikling og teknik bliver tydelig, lige fra det gode gamle sømandskab på de gamle træskibe over den lurende fare under den Kolde Krig til nutidens internationale opgaver af global-strategisk karakter. 

Som et barn af Den Kolde Krig var fregatten Peder Skram i 1965 bygget til at få ram på russiske krigsskibe, mens Jylland og Niels Juel er skabt som et dansk biddrag til at sikre at de internationale handelsveje på verdenshavene kan holdes åbne for skibstrafikken.

Fregatter har altid været noget særligt. Begrebet opstod engang i 1600tallet som en skibstype, der var lettere, hurtigere og mere alsidig end de store linjeskibe. Skibsklassen har gennem den teknologiske udvikling og over forskellige epoker udviklet sig til i dag, hvor Søværnet råder over den helt nye Iver Huitfeldt-klasse, der er i stand til at løse en lang række komplicerede opgaver overalt på verdenshavene. 

Så selv om meget har ændret sig gennem tiderne på flådens fregatter, kræver det stadig, mod, udholdenhed og godt sømandskab at sejle under orlogsflaget. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096