Ejnar Mikkelsen tester nyt ekkolod
Inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen testede for nylig et nyt ekkolod til brug ved søopmåling, og fandt ved samme lejlighed ud af, at ekkoloddet også var gavnligt i forbindelse med redningsaktioner.
Den 10. maj testede Ejnar Mikkelsen et nyt ekkolod i grønlandsk farvand. Ekkoloddet skal bruges i forbindelse med søopmåling, og inspektionsfartøjet er for tiden ved at blive ombygget, så det kan varetage opgaven med søopmåling omkring Grønland.
Da Ejnar Mikkelsen var i færd med søopmålinger vest for Kookøerne ved Nuuk, måtte skibet pludselig afbryde opgaven for at deltage i en eftersøgningsopgave i den indre del af Godthaabsfjorden. To piger var blevet meldt savnet efter en fisketur, og politiet bad om assistance.
Ejnar Mikkelsen kunne under eftersøgningen drage nytte af det nye multibeam-ekkolod. Loddet, der opsamler 301 lodskud fordelt over en vifte på omkring 140 grader, gjorde det muligt at afsøge meget kystnære områder, som ellers ville være utilgængelige på grund af mangelfulde dybdeinformationer i søkortet.
Skibet kunne derfor sejle så tæt på land, at afsøgning med kikkert og varmefølsomt kamera blev betydeligt nemmere. Efter 19 timers eftersøgning blev de savnede piger spottet af udkiggen på Ejnar Mikkelsen.
Pigerne blev bragt om bord på Ejnar Mikkelsen i inspektionsfartøjets gummibåd. Her fik de et varmt bad og rent tøj, inden de blev bragt hjem til Nuuk.
Kilde: Søværnet