Alfa Laval landede scrubberordre fra Finnlines
Alfa Laval i Aalborg skal levere PureSOx-scrubbere til Finnlines-enheder
Finsk-italienske Finnlines (ejes af Grimaldi), der driver ro/ro-fart i bl.a. Nord- og Østersøen (ECA-områder) har valgt Alfa Laval som leverandør til de scrubbere, der skal holde rederiets skibe ECA-duelige fremover. Foreløbigt har Alfa Laval i Aalborg sikret sig ordre på scrubbere til fire enheder, der skal have udstyret installeret som retrofit-udstyr.
De pågældende enheder (Finnhawk, Finnkraft, Finnmill og Finnpulp) skal have udstyret om bord i løbet af de kommende måneder på unavngivent værft. De to første enheder får såkaldte Singel Inlet scrubbere, mens de to sidstnævnte får Multiple Inlet scrubbere - med baggrund i skibenes forskellige typer hovedmaskinerier. På alle skibene kan der på et tidspunkt blive tale om at skifte fra såkaldte Versatile systemer til hybridsystemer.
Kilde: Alfa Laval
Kilde: Alfa Laval