University of California i nyt samarbejde med Maersk
Maersk Container Industry (MCI) og forskere har sammen udviklet metode til luftudveksling i reefer containere.
Frugt og grøntsager skal opbevares under de bedst mulige forhold under transporten i containere fra fx Sydamerika til Danmark, for at have den længst mulige holdbarhed, når produktet når frem til kunden.
De fleste reefer containere er indrettet på en sådan måde, at luftventilen stilles til en fast mændge luft under hele transporten, så der sker en hvis luftudveksling inde i containerne. Dette betyder dog, at der bruges mere elektricitet, og dermed brændstof, for at holde produktet køligt. Man køler
"med døren stående åben".
Det har MCI og forskere fra University of California nu gjort noget ved.
Princippet i den nye metode er, at frugterne/grøntsagerne har brug for ilt og luftskifte under transporten, og for nogle typer er mere CO2 en fordel, da modningsprocessen gøres langsommere, og produktet opnår en bedre holdbarhed.
Luftventilen på reefer containeren styres derfor af en sensor - AV+, der måler CO2 niveauet inde i containeren, og alt efter set-punktet, kan ventilen åbne/lukke for luft tilgangen, og derved styre luftkvaliteten. Det giver en bedre kvalitet af produktet, og sørger samtidig for at containeren
bruger mindre energi til køling, og sænker derved skibets brændstofforbrug
under transporten.
Ingeniørerne på MCI har stået for udviklingen af den tekniske del på AV+, hvorimod forskerne fra University of California, der har stor ekspertise i modning af frugt og grøntsager, har hjulpet til med at finde de korrekte Co2 max set-punkter, alt efter hvilket produkt der er at tale om.
Kilde: Maersk Container Industry AS