23948sdkhjf

Norsk samarbejde styrker Semco Maritimes rig-service

Semco Maritime indgår partnerskab med Bergen Group Hanøytangen og Apply Rig & Modules om levering af rig-service.
Tre store serviceleverandører til oliebranchen, Semco Maritime, Bergen Group Hanøytangen og Apply Rig & Modules, har indgået aftale om etablering af partnerskabet Hanøytangen Rig Services. Markedet for rigservice er i vækst, og med en unik, integreret service skaber det nye samarbejde basis for en førende leverandør af komplekse rig-service projekter.

De veludbyggede værftsfaciliteter, der er strategisk placeret ved Hanøytangen uden for Bergen i Norge, giver adgang til det åbne hav, der er ingen højdebegrænsninger og man har en bugseringskanal dyb nok til konstruktioner med ekstrem dybgang. De tre samarbejdspartnere, Semco Maritime, Bergen Group Hanøytangen og Apply Rig & Modules er alle førende leverandører af service til oliebranchens borerigge.

Det nye samarbejde giver de tre selskaber et enestående fundament for at levere service til rigejere og andre kunder. Det skriver Semco Maritime i en pressemeddelelse.

Hanøytangen Rig Services skal levere komplet in-house front-end engineering (FEED), projektering, projektledelse og projektgennemførelse på værftet ved Hanøytangen. Dette sikrer meget driftssikre, omkostningseffektive og fuldt håndterede projekter inden for nyrenoveringer, opgraderinger, installation og kommissionering af rigge, der skal gøre Hanøytangen til Norges bedste facilitet for rigprojekter og engineering.

Partnerskabet vil blive ledet af et team bestående af repræsentanter fra hvert selskab. Markedsføringen af Hanøytangen Rig Services er begyndt og har allerede vakt betydelig interesse fra branchen.

Hanøytangen Rig Services er et af Norges mest alsidige skibsværfter. Værftet omfatter flere dokområder, hvoraf det ene indeholder en tørdok med ekstraordinær stor kapacitet på 116m x 125 m (x 17 m vanddybde ved indsejling). Ved kajen starter vandybden på næsten 100 meter. Hanøytangen Rig Services tilbyder det mest avancerede udstyr, herunder stor krankapacitet, der dækker alle dokområder.

Kilde: Semco Maritime

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094