A2Sea fuldender havmøllepark i UK
Flot performance af Sea Installer
A2Sea er ikke uberettiget stolte af deres installationsskib Sea Installer, der nu har gjort arbejdet færdigt på havmølleparken West of Duddon Sands ud i Det Irske Hav ud for UK. Siden 27. september sidste år har skibet opsat 108 møller foruden forudgående installation af 30 funderinger. Indsatsen skal ses i lyset af, at det meste af arbejdet har skullet gennemføres over vinteren - hvilket naturligt har lukket ned for en del brugbare arbejdsdage. Men alene i løbet af de sidste 63 arbejdsdage nåede Sea Installer at opstille 44 enheder med udgangspunkt i DONG Energys udskibningshavn i Belfast.
Sea Installer er nu på vej til Frederikshavn, hvor skibet skal klargøres til en ny runde. Næste opgave gælder opstilling af mølleparken ved Borkum Riff på tysk sokkelområde. Her skal der opstilles i alt 77 af Siemens 4 MW møller.